MÅLERAFLÆSNING 2011 - VANDMÅLERE
Indberetning: Her kan der indberettes måleraflæsninger i perioden 10. december 2011 til 01. januar 2012
Vandmålere: Grenaa & Anholt Vandforsyning har installeret i alt ca. 6.500 vandmålere i forsyningsområdet. Målerne ejes og vedligeholdes af vandforsyningen. Årligt udskifter vandforsyningen ca. 1.000 målere.
I overensstemmelse med de lovmæssige krav udfører Grenaa & Anholt Vandforsyning med mellemrum en driftskontrol af din måler for at sikre at det samlede antal målere fungerer optimalt.
Opdager du selv, at der er utætheder eller andre fejl ved vandmåleren, skal du omgående give besked til Grenaa & Anholt Vandforsyning. Hvis du har mistanke om, at din vandmåler er i uorden, kan du også kontakte vandforsyningen og få den afprøvet. Du skal her blot være opmærksom på, at du vil blive afkrævet et afprøvningsgebyr, hvis det viser sig, at der ikke er noget i vejen med måleren.
Det er en god ide at aflæse din vandmåler regelmæssigt. Ved at holde øje med dit vandforbrug kan du opdage, hvis der er utætheder i vandinstallationen og samtidig undgå overforbrug.
Har du spørgsmål vedr. din vandmåler, kan du kontakte os. |